Hvordan bliver jeg medlem?

Kom og overvær en øveaften
og oplev stemningen og sangglæden - det er ganske uforpligtende. Vi mødes hver torsdag klokken 19.00 i Nordvangskolen, aulaen, Sofielundsvej 120, Glostrup. 
 
Alle yngre mænd er velkomne til at kigge indenfor 
 
- eller ring og få nærmere oplysninger:
Hans Lindberg-Jensen (formand) tlf.61 50 80 41 
 
                                                     
 
Både mænd og kvinder kan optages
Mænd over 18 år kan blive aktive korsangere, og både mænd og kvinder over 18 år kan optages som passive medlemmer af foreningen.
   Alle sangglade mænd er velkomne til at stikke hovedet inden for og fornemme stemningen. Det kunne jo være at man lod sig indfange! Ellers kom igen næste torsdag og vær 'en flue på væggen'.
  
Sang er sundt 
På øveaftenerne oplever man sangens og musikkens forunderlige verden. Alle korets sangere ved hvordan man efter dagens møje kan slæbe sig træt til kor, og så synge sig glad og gå lutret og forfrisket hjem. Et vist nodekendskab er bestemt en fordel, men ingen betingelse. Der forudsættes derimod en høj grad af disciplin og respekt i korarbejdet - så skal de flotte resultater nok melde sig, og så er det en ren fornøjelse at være medlem af Glostrup Sangforenings Mandskor.
 
Stemmeprøve og indmeldelse
kommer først på tale når du har besluttet dig for at søge optagelse. Dirigenten bestemmer sammen med en repræsentant for sangudvalget, hvilken stemmegruppe du skal placeres i. Efter stemmeprøven og en prøvetid på tre måneder, finder den egentlige optagelse sted.
 
Kontingent og påklædning
Ved optagelsen betales et startgebyr på 300 kroner og der udleveres en sort smoking-butterfly. Kontingentet, som fastsættes på generalforsamlingen, udgør for tiden (2010) 400 kroner pr. kvartal; for passive medlemmer er kontingentet 135 kroner årligt. Påklædningen ved koncerter og festlige lejligheder er sort smoking (sangerens egen), uden skærf, samt hvid smokingskjorte med almindelig flip (almindelig hvid manchetskjorte accepteres).
   Daglig - individuel - påklædning kan også forekomme. Formanden eller stagemanageren meddeler i god tid før fællesarrangementet / koncerten hvilken påklædning, sangerne skal anvende.
JAnd
 
Jan Knudsen  | jafrkn@gmail.com