Sidste NytNovember 2020
Vi prøver igen - Ny dirigent - opstart 12.11
" I oktoberudgaven af vores Sidste Nyt annoncerede vi, at foreningen havde fået en ny kvindelig dirigent. Efter kun en prøveaften med koret, har hun dog valgt at trække sig. Hvad gør man så ? ! Findes der overhovedet kvalificerede dirigent emner tilbage der interesserer sig for mandskorsang? Ja - måske! Har I hørt om organisten og kordirigenten Gerner Bøwig, der fra 1981 og frem til 1998 var sangforeningens musikalske leder? Ved I, at han, og det daværende kor opnåede at synge 3 flotte diplomer hjem fra den internationale korkonkurrence i Riva del Garda i 1997. En præstation intet dansk mandskor før - eller siden har opnået ? Ham har vi opfordret til at vende tilbage. Han vil give det en chance og starter allerede ved næste øveaften, torsdag 12.11. 2020. Norvangskolens Aula kl.19.00"
Alle interesserede mandskorssanger er velkomne. Vi synger efter Coronaregler, med 2 m afstand, maske brug når vi ikke synger og afspritning før og efter sang.
Oktober 2020
KORET STARTER IGEN - MED NY DIRIGENT
Bestyrelsen har valgt at vove pelsen og melder opstart den 22-10 kl.19.00
Nordvangskolens aula, også nye sangere er velkomne.
Da flere andre kor har startet op med Coronaregler og det tilsyneladende fungerer vil vi ikke holde os tilbage og vælger at starte efter efterårsferien. Det vil blive nødvendigt med nogle regler, hvor stole og klaver sprittes af ved start og slut af korprøven, og at der holdes 2 m. afstand imellem sangerne under sangudførsel.
Bestyrelsen sender retningslinjer ud til alle sangerne og alle der har mod på det er velkomne til første koraften i 2 halvår 2020. Nye sangere er også velkomne.
Kom og hils på vores nye dirigent Cæcilia Grohe, som til gengæld også glæder sig meget til at hilse på os og komme igang med rigtig mandskorsang. Se mere om Cæcilia under punktet vores dirigent
September 2020
Ekstraordinært bestyrelsesmøde Bestyrelsen afholdt et ekstra bestyrelsesmøde den 18-09 og her konstituerede de sig efter formandens udmeldelse.
Formand indtil generalforsamlingen i januar er Peter Baunsøe, Næstformand Jan Friberg Knudsen, kasserer Niels Andersern, bestyrelsesmedlemmer Peter Gjeldsted Larsen og Flemming Petri.
Formanden er stoppet, grundet helbredmæssige årsager.
Hans Lindberg har været en utrolig arbejdsom formand som har tjent foreningen på formandsposten i mange år. Helbreddet kommer dog i første række så foreningen må finde en nye formand indtil generalforsamlingen i januar. Foreningen takker for de fantastiske mange tiltag som Hans har været primus motor for, og har bragt sangforeningen op på det stade de har i dag.
God Sommer 2020
Nu er varmen kommet, så vi kan nyde sommeren. Corona har også haft sin store indvirkning på koret, da der har ikke være korsang siden landet lukkede ned i marts.
Vi vil dog forsøge at starte op igen primo september.
maj 2020
Ny dirigent efter sommerferien.
Vores dirigent Ole Jørgensen har valgt at stoppe som korets dirigent efter forårssæsonen. Han er nu familiefar og vil bruge mere tid på familien, Vi må derfor ud og søge efter en ny dirigent under Corona tiden. Ole har været en fantasktisk dirigent der har ført koret frem til mange velsyngende koncerter.
GODT NYTÅR 2020!! Nytårskoncert Kom og fejr det med os i Margrethe Kirken, Valby den 2. januar 2020 kl.14.00 GS, Nytårskoncert på Nordvangskolen, Glostrup, Den 17. januar 2020 kl.16.30
December 2019
Pressemeddelelse udsendt:
Glostrup Sangforenings Julekoncert, fredag d. 6. december 2019 – kl. 16:30. Så er det atter blevet december og dagene går hurtigt mod julen. Traditionen tro, afholder Glostrup Sangforening atter i år en julekoncert i Glostrup – for alle Glostrups Borgere. I år afholdes koncerten i Aulaen på Nordvangskolen, fredag d. 6. december 2019, kl. 16:30. Foruden Glostrup Sangforenings Mandskor medvirker sopranen Anglica Asp, orkesteret: Den Danske Symnietta og ikke mindst 4D fra Nordvangskolen. 4D som havde så stor succes ved efterårskoncerten i oktober måned. Hele koncerten ledes af Glostrup Sangforenings dirigent, Ole Jørgensen. Kom og hør – syng med på alle julens sange med glade stemmer fra både børn og voksne. Der er gratis adgang til koncerten. Koncerten understøttes af Glostrup Kommune, Kulturpuljen.
November 2019
Nu nærmer Julen sig med hastige skridt og nye koncertformer er kommet til.
Vi er begyndt at øve op til julerepetoiret MEN!!
Som noget nyt starter vi Glostrup Folkekor op, hvor alle interesserede kan komme og synge med. Vi starter op med at synge efter højskolesangbogen, og hvis der er lyst kan vores dirigent sikkert arbejde med lidt lette satser som ALLE kan synge med på.
Kom og vær med- første gang den 30 november i aktivitetscentret, sydvestvej, Glostrup
Oktober 2019
Bethesda koncerterne blev endnu en gang en succes. 6 kor hver aften. Til næste år har vi rykket teltpælene op og forsøger at lave koncerterne i KONCERT-kirken i københavn.
Juli 2019
GS ønsker jer alle en rigtig god sommer. Vi er tilbage i øvelokalerne den 8. august og hvis der er en mænd der går med en drøm om at kunne synge en serenade for konen og vil have trænet stemmen, så er det en god ide at komme til os og synge med.
Vi ses på Nordvangskolen , aulaen kl. 19.00 den 8. august. JFK.
Juni 2019
Tak til alle de dejlige tilhører der var med til at give en fantasktisk stemning til vore sommerkoncert i Hylteberg kirke. Så kan vi holde sommerferie med et smil på læben.
Maj 2019
GS har nu skiftet forbund, så vi er en del af Kor72, og ligeldes meldt ind i DOF (dansk oplysningsforbund).
April 2019
Der er komment nye muligheder for nye lokaler centralt i Glostrup, for foreningerner i Glostrup. Forslaget er sendt i høring til foreningerne i Glostrup for kommentarer.
Foreningsunionen og de kunstneriske foreninger i Glostrup har herefter afholdt møde med kommunen og til det møde blev nedestående dokumenter udfærdiget som ideoplæg/kravspecifikation fra GS.
Februar 2019
Koret sender deltagere til Glostrups kommunes store foreningskonference, hvor vi kan komme med input til kommunens fremtidige prioriteringer og vores ønsker for fremtiden som forening i Glostrup.
Januar 2019
Med sorg i sinde har vi sunget den sidste sang for vores sangerbroder
Flemming Reib som i over 25 år har sunget som 2. tenor i koret og deltaget i bestyrelsesarbejdet lige så længe. Efter længere tids sygdom sov han stille ind. Æret været hans minde.
Tak for i var så godt et publikum til de to koncerter på kirkebjerg skole.
den 13. januar. Nu er 2019 skudt ind med nogel ordentlige brag, !
|